Solfaxi Urtegræs


Fodersalg
Image 01

På Søholm fremstiller vi wrap-hø af den efterhånden kendte græsblanding "Solfaxi" der indeholder en masse vitaminer og mineraler som er nødvendige for hesten.

Til heste der gerne må tage lidt på laver i en havre-vikke blanding som kaldes "Helsæd". Havre og Vikke sås og lige før akset på havren vokser frem, slås marken med vores skårlægger. Efter et par dage, alt efter vejret, presser vi havre/vikke blandingen og wrapper.

Til for fede heste har vi en blanding der mest består af rødsvingel. En fantastisk græsblanding uden for meget sukker.

 

Solfaxi Hestegræs

Vores urtegræs er dyrket med anvendelse af solfaxi blandingen

 

Solfaxi Urtegræsblandning er kombineret af gamle kulturplanter, hvis gode egenskaber har været kendt længe. Det nye i denne sammenhæng er selve kombinationen af særligt udvalgte græsarter med lavt indhold af sukkerstoffer sammen med kvælstoffikserende, næringsrige bælgplanter og helsebringende urter.

I alt 14 forskellige græsser, urter og bælgplanter er indeholdt i blandingen, som derved adskiller sig fra andre hesteblandinger ved det rige udbud af plantearter. Arterne varierer i deres indhold af næringsstoffer indbyrdes og individuelt hen gennem vækstsæsonen. Denne variation giver hestene et bredt udvalg af næringsstoffer at vælge imellem, og de kan derfor bedre afstemme deres behov for vitaminer, mineraler, proteiner og energi. Filosofien er, at hestene selv er i stand til at udvælge deres foder efter behov, hvis de altså får valgmuligheden.

Disse forskellige egenskaber i urtegræsblandingen er alle med til at forebygge sygdomme som forfangenhed, allergi og eksem, som i høj grad skyldes hestenes mangel på visse vigtige enzymer samtidig med tilførslen af for megen sukker og protein. Der er store chancer, for at hestene ikke i samme grad vil udvise tendens til fedme, idet netop sukkerindholdet er reduceret.

Håbet er, at anvendelsen af jordfolde kan begrænses, fordi de ikke længere er nødvendige. På den måde kan vi aktivt bidrage til at hestene får en større livskvalitet. Det er afstressende for hestene at have fri adgang til græsmarken. Det er desuden vigtigt for en hest at have en tyggeaktivitet på helst 16-17 timer i døgnet. Dette styrker enzymdannelsen via spyttet og dermed fordøjelsen. Desuden er hesten beskæftiget, hvorved man undgår mistrivsel, som kan medføre krybbebidderi, vævning og andre unoder.

 

Lavfruktangræsser:

Solfaxi Urtegræsblanding indeholder udvalgte lavfruktangræsser. Lavfruktangræsser er græsarter eller sorter af græsser, som har et lavt indhold af sukkerstoffet fruktan. Det er indholdet af fruktan, som er årsag til specielt forfangenhed (se artiklen 'Forfangenhed og sukker i græsset'). Et lavt indhold af fruktan betyder således, at selv heste med tendens til forfangenhed bedre kan tåle græsset. Desuden vil raske heste, der afgræsses på marker med Solfaxi Urtegræsblanding ikke udsættes for fruktanbelastning og derved kan nye tilfælde af forfangenhed undgås.

 

Rajgræs og strandsvingel:

I alt 7 forskellige græsarter (i alt 8 sorter) er valgt (se nedenstående tabel), således at der er et varieret udbud for hestene at vælge mellem. I en græsblanding med flere arter vil der altid være nogle græsser, der klarer sig, også når der er perioder med tørke eller megen regn. De forskellige arter vil have forskellig sammensætning af protein, sukkerstoffer og lignin, som vil variere mellem arterne hen gennem vækstsæsonen, idet nogle arter blomstrer tidligere end andre. Således bliver det en mere varieret næringssammensætning end ved få arter. Når indholdet af fruktan er mindre, tåler hestene mere græs ad gangen, og på den måde får de også flere af græssets gode indholdsstoffer herunder vitaminer, mineraler, fedtsyrer og planteenzymer, som er nødvendige for at udnytte og spalte f.eks. protein til aminosyrer og sukkerpolymere til xylose, glykose, arabinose etc.. Dette medvirker til forebyggelse af ernæringsbetingede sygdomme så som eksem, allergi og forfangenhed.

 

Solfaxi Urtegræsblanding sammensætning og indhold i %

Solfaxi lavfruktan urtegræsblanding Sort Indhold
Græsser    %
Alm. Rajgræs, lavfruktansort Indiana 5
Rajsvingel (strandsvingel type) Hykor 22
Timothe, sort 1 Kämpe II 12
Timothe, sort 2 Tundra 12
Engrapgræs m. udløbere Balin 14
Rødsvingel m. udløbere Gondolin 10
Hundegræs Donata 8
Alm. Rapgræs Dasas 3
Andel af græsser   86
Urter og bælgplanter    
Lucerne   5
Humlesneglebælg   3
Kællingetand   1
Cikorie   1
Bibernelle   2
Esparsette   2
Andel af (urter + bælgplanter)   14
Total indhold (græs+urter+bælgplanter)   100

 

Græsserne

Græsserne i Solfaxi Urtegræsblanding er udvalgt således, at de alle har et lavt eller relativt lavt fruktanindhold. De fleste med et fruktantal på 4 og 5, én på knap 7 ud af en skala fra 1-9 med 9 som det højeste. Fruktantallet i Solfaxi Urtegræsblanding på baggrund af det procentvise indhold af hver græsart beregnet til 4,6 (se artiklen 'Fruktanindholdet i urtegræsmarken'). Græsserne er gennemgående meget robuste og resistente. De mange sorter sikrer en stor variation i græsmarken, også hvad angår fruktanudviklingen i græsmarken. Blomstringstiden er forskellig for de forskellige arter, og fruktanindholdet udvikler sig hen imod blomstringstiden og topper umiddelbart inden blomstring. Således vil en mangeartet græsmark fordele fruktanmængden over et længere tidsrum.

Under beskrivelsen af de forskellige græsser nedenfor er de angivne blomstringstider naturligvis ikke endegyldige, men vil variere afhængig af sommerens vejrforhold. En meget varm sommer vil kunne forskyde blomstringstidspunktet til tidligere, mens køligt vejr vil forskyde det til lidt senere, men datoerne kan betragtes som værende vejledende og relative i forhold til hinanden.

Thimothe

Timothe (Phleum pratense) sorterne Kämpe II og Tundra (fruktan-tal 5) er iblandet med i alt 24 % (12 % på hver sort). Timothe er en flerårig græs, som er særdeles vinterfast og særdeles velegnet til fugtig jord. Timothe har en lang periode med forårsvækst, inden den begynder skridning, og er det et koldt forår vokser Timothe bedre end andre fodergræsser. Timothe sikrer marken en god varighed uden at være aggressiv overfor de andre græsser. Den bidrager til god kvalitet både forår og efterår. Typen er en opadvoksende, tuedannende græsart, som trives på de fleste jorde også fugtige. Der er valgt to forskellige sorter Kämpe II og Tundra til blandingen. Begge er gode til afgræsning og særligt gode til slæt. Timothe er desuden god til ensilage. Sorternes blomstringstid er sen, inden for den sidste uge i juni, Kämpe II er lidt tidligere blomstrende (25. juni) end Tundra (28. juni). Timothe er således den senest blomstrende af de valgte græsser.

Rajsvingel

Rajsvingel (Festulolium) strandsvingeltype sorten Hykor (fruktan-tal 5) er indeholdt i blandingen med 22 %. Hykor er en ny fodergræs, som er udviklet ved at krydse strandsvingel med rajgræs. Morfologisk og dyrkningsmæssigt ligner Hykor strandsvingel med vinterfasthed, tørke- og fugt tolerance, men med en foderkvalitet og udbytte, som overgår strandsvingels. Hykor er en tidligst blomstrende græs med blomstringstid omkring 7. juni.

 

 

 

 

 

 

Rødsvingel

Rødsvingel (Festuca rubra) sorten Gondolin (fruktan-tal 4) er iblandet med 10 %. Gondolin laver ligesom Engrapgræs tidligt startende, tørkeloterant og kendetegnet ved at lave udløbere, som hjælper til at lave en fast og solid græsbund. Rødsvingel er god til såvel afgræsning som slæt. Blomstringstiden er lige efter Engrapgræs, ca. 5.juni.

 

 

 

 

 

 

 

Hundegræs

Hundegræs (Dactylic glomerata) sorten Donata (fruktan-tal 4) er iblandet med 8 %. Hundegræsser er den af græsserne med lavest fruktanindhold svarende til fruktantallet 4. Typen er opadvoksende og tuedannede og særdeles robust både tørketolerant og fugttolerant. Væksten starter tidligt i foråret. Hundegræs er meget vinterfast efter etablering. Den er kendt for at være ret aggressiv i blandinger med andre græsser, men Donata, som er en ny sort, kombinerer evnen til at producere kvalitetsfoder under tørre forhold med mindre aggressivitet overfor andre græsser. Donata blomstrer omkring den 11. juni.

 

 

 

 

Rajgræs

Alm. rajgræs (Lolium perenne) sorten Indiana (fruktan-tal mellem 6-7) er iblandet med 5 %. Indiana er i forhold til andre rajgræsser en lavfruktansort, men indeholder lidt mere fruktan end de øvrige græsser i blandingen. Indiana giver god smag til græsset og er god til ensilering. Indiana trives på de fleste jordtyper med undtagelse af våde arealer. Den er flerårig og egner sig til både afgræsning og slæt, tåler slid under afgræsning og trives godt med andre græsser og bælgplanter. Indiana giver et stort udbytte til 1.slæt og er karakteriseret ved at være en meget sund sort, som er særlig modstandsdygtig over for rust. Blomstrer omkring den 19. juni.

 

 

 

 

 

Rapgræs

Alm. Rapgræs (Poa trivialis L.) sorten Dasas (fruktan-tal 5) er iblandet med 3 %. Dasas er i permanente græsmarker. Dasas er i nær familie med engrapgras og er kendetegnet ved at være det tætteste, vi kommer på en vildgræs og er dog en kulturplante. Den er meget tidligt blomstrende, 2-3. juni, hvorefter den vanligt smider frøene før alle andre græsser, men er ellers ikke særligt aggressiv. Den vil blive fortrængt af andre græsser, hvor disse kommer godt, men vil til gengæld komme på våde områder og bare pletter, hvor der har ligge vand, hvor de andre græsser bukker under.

 

 

 

 

 


Urterne

Solfaxi Urtegræsblanding indeholder foruden græsser og bælgplanter, urterne Bibernelle (2%) og Cikorie (1%). Urterne er valgt for deres helsebringende egenskaber samt deres indhold af mineraler, vitaminer og tanniner. Begge urter forebygger eksem og hudlidelser.

 

Bibernelle

Bibernelle (Sanguisorba minor) er en staude dvs. en flerårig plante, som blive op til 80 cm i blomst. Den har kønne rosetter af finnede blade og røde kugleblomster. Bladene har en agurke-nøddeagtig smag. Sås forår eller efterår. Trives bedst i sol og halvskygge. Det er en meget hårdfør plante med dybe rødder, kan overleve selv på sandet, tør jord med lavt pH. Den bliver dog som de fleste planter frodigere i en god, ikke for tør jord, så længe den er veldrænet. Bibernelle har længe haft en dobbelt anvendelse som krydderurt og til afgræsning. Planten har et højt indhold af vitaminer og mineraler. Medicinsk er planten kendt som værende blodstandsende, afhjælper diarre, hæmorroider, sår og hudsygdomme.

 

Cikorie

Cikorie (Cikorium intybus) kan blive op til 1,2 m. Første år lysegrønne rosetter med takkede mælkebøtteagtige blade. Andet år og evt. senere lyse, himmelblå blomster sidst i juli. Cikorie kan give store udbytter særligt på velgødsket næringsrige jorde. Særlig god til ensilering (wrap). Cikorie har et stort indhold af mineraler som selen, kobolt og svovl. New Zealandske forsøg tyder på, at cikorie kan begrænse angreb af indvoldsorm. Det skyldes måske indholdet af tanniner. Cikorie har en kraftig rod og bidrager dermed med en løsning af jorden og er med til at hente mineraler op fra dybere jordlag. Cikorie har en god fremspiring, er nem at etablere og har en god genvækst efter afslåning. Medicinsk er planten kendt som værende styrkende, vanddrivende, god for maven, leversygdomme, galdeproblemer, afførende, afhjælper ødemer, hudlidelser og eksem.

 

 


Bælgplanterne

Solfaxi Urtegræsblanding indeholder 4 forskellige bælgplanter: Lucerne (3%), Humlesneglebælg (3%), Esparsette (2%) og Kællingetand (1%). Formålet med at tilsætte bælgplanter er at bidrage til en varieret fodersammensætning samt, ikke mindst det faktum, at bælgplanter er kvælstoffikserende, det vil sige, de er i stand til at optage nitrogen fra luften og omsætte det til planteoptageligt kvælstof ikke blot til planten selv, men også til de omkringstående planter i dette tilfælde græsserne og urterne. Herved kan kvælstofgødskningen begrænses, formentligt til det halve.

 

Lucerne

Lucerne (Medicago sativa) har mange år været anvendt til hestefoder. Lucerne er en meget fin foderplante med højt indhold af letfordøjeligt protein samt højt indhold af vitaminer og mineraler. Lucerne er en tørketolerant plante, der har dybe rødder, som kan nå ned gennem jordbunden og hente de dybere jordlags indhold af mineraler op. Lucerne er lidt følsom overfor fuldstændig nedbidning, men er valgt i blandingen for at give særlig værdi til wrap- og høkvaliteten.

 

 

 

 

Humlesneglebælg

Humlesneglebælg (Medicago lupulina) er en toårig, lavtvoksende, kløverlignende plante med små, gule, kugleformede blomsterhoveder. Planten kan dyrkes på sandede, lette og tunge (lerholdige) ikke for tørre jorde. Kan dyrkes ved lavt, neutral og højt pH, men foretrækker kalciumholdig jord, da planten optager store mængder kalcium. Det er en gammel foderplante, som er kendt for sin gode proteinsammensætning og høje indhold af værdifuldt kalcium, kalium og magnesium. Humlesneglebælg har de seneste år været dyrket mest som grøngødning som udlæg i korn pga. sine kvælstoffikserende og strukturbevarende egenskaber for de omkringstående planter. Ved nedpløjning bidrager planten og rødderne til kvælstof- og humusberigelse af jorden til gavn for næste års høst.

 

Kællingetand

Kællingetand (Lotus corniculatus) blomstrer fra midsommer og 2-3 uger frem med små gule orkidelignende blomster, som sidder flere sammen i en krans øverst på stænglen. Kællingetand har et forgrenet og dybt rodsystem, som særligt udvikler sig fra andet år. Planten har et stort indhold af tanniner, og flere udenlandske forsøg har vist, at kællingetand har en gavnlig effekt på mælkeproduktion og vækst hos får. Det skyldes formodentlig, at tanninerne beskytter proteinnedbrydningen i vommen. Tanniner har en forebyggende effekt imod indvoldsorm samt skader forårsaget af indvoldsorm, og formentlig kan en sådan bekæmpende virkning også have en effekt på tilvæksten.

 

 

 

 

 

Esparsette

Esparsette (Onobrychi vicifoiu) er en højtvoksende bælgplante med store rødviolette, orkidelignede blomster. Esparsette er en gammel kendt foderplante, som har en særdeles god foderkvalitet. Planten har et højt indhold af tanniner og forebygger derved skader fra indvoldsorm. Esparsette er en typisk slætplante med stort førsteudbytte og lavt andetudbytte og er velegnet til afgræsning. Esparsette kan dyrkes på selv tørre, næringsfattige jorde og ved højt pH og vil pga. det dybtgående rodsystem være næsten lige så tørketolerant som lucernen.

 

 

 

 


Det er på Søholm det sner