Søholm Ridecenter
Rytterstuen


Image 01

På Søholm har vi indrettet en hyggelig og opvarmet rytterstue som vi bruger når vi samles om en begivenhed, eller efter endt ridetur, hvor vi så fortæller sjove historier om turen.

Lokalet skal også bruges til undervisning og vi har installeret projektor og internet, så vi er i stand til at vise Keynote præsentationer og se hestefilm.

 

 

 

 

Rytterstuen blev til efter en pludselig indskydelse. Lokalet var brugt som magasin og der var ubeskriveligt beskidt. I novenber 2013 gik vi i gang med at tømme lokalet og spartle loftet. Derefter gik vi i gang med at montere gibsplader på væggene og ved fælles anstrengelse fik vi opsat glasfilt og malet.

Efter vi fik lagt gulvfliser var vi klar til at fylde lokalet med møbler. En lækker sofagruppe blev installeret i den ene ende og efter et besøg hos IKEA, fik vi indkøbt et spisebord med udtræk og 8 stole.

Et køkken med mikroovn og kakaomaskine blev der også til, samt vask med koldt/varmt vand. Mikroovnen er blevet brugt så flittigt over sommeren at Brugsen løb tør for popkorn.

Det var lige i tide, for så skulle vi lave juleoptog gennem Højby, med efterfølgende kaffe/kakao og brunkager til ryttere og forældre. Vi var godt nok mange den dag.

Her på billedet har vi lige fået installeret sofagruppen og Mie sidder og hygger sig.

 

 

Et par billeder fra hyggestunder

Se et 360 graders billede af rytterstuen - Klik her

Det er på Søholm det sner